Shock wave

Behandling med shock wave foregår ved, at det område, der ønskes behandlet klippes, vaskes og påføres en kontakt-gel, hvorefter shock wave-apparatet holdes mod huden. Shock wave-bølgen er en akustisk bølge, som overfører en stor mængde energi til det væv i kroppen, som behandles. Der kan enten doseres en fokuseret eller en radieret bølge, alt efter hvad og hvordan, der ønskes behandlet. Bølgen kan alt efter styrke række ca. 7 cm ind under huden.
Shock wave-behandlingen kan bl.a. anvendes ved gaffelbåndsskader, ligamentskader, fasciebeskadigelse (som harespat), knoglebeskadigelse (som aktive overben og griffelbensfrakturer), kroniske sår på lemmerne, samt visse benstillingsfejl hos føl.